Guitaristen og komponisten fra Klezmofobia, Papa Kotji, Tikke Takke - Andreas Ugorskij, har fundet en mol der dur. Ugorskijs vanlige tempo er ofte højt og festvenligt, uanset om han er med til at forny klezmer-traditionen, gypsy-jazzen eller musik- og fortæller-genren. Den nye musik er imidlertid langt mere kontemplativ. Vi er tæt på klassisk singer-songwriter, og der er plads til de lange, melankolske klange og dybder. For Andreas Ugorskij var Corona en brat, tvungen pause fra de øvere og koncerter, der hidtil havde fyldt kalenderen. I stedet gav han sig selv lov til at eksperimentere, ikke mindst med et personligt tekstunivers, og en nysgerrig, eksistentiel undersøgelse af vores forhold til tiden. Særligt det vi bruger den på, og pauserne, ikke mindst, som vi åbenbart helst holder pause fra. Mens Andreas står for sangskrivning og guitar- og pianospil, bakker hans datter, Nanna Ugorskij, op med sjælfuld vokal, der bidrager som meget mere end bare en korstemme. “Et finbroderet tankespind” og “glimt af evighed” er produceret i samarbejde med Emil Bæk, Johan Bæk og Jeppe Mangurten Tørsleff. Senere på foråret udkommer singlerne “Søndag i det sidste årtusinde” og “metrosangen”. Debut-EP’en, “Tidslommer”, udkommer ultimo juni. Andreas Ugorskij er guitarist og sangskriver, komponist og musikalsk entreprenør, f. 1974. Guitarist i Klezmofobia, Papa Kotji og Alaska Blonde, og guitarist og vokalist i Tikke Takke.